Betingelser for opstaldning:

Bokslejen efter den til enhver tid gældende prisliste betales månedsvis forud til den 1. i måneden. Forbrug af halm, hø og foder opkræves via faktura sidst på måneden. Opstaldning af hest eller pony giver adgang til TURKs faciliteter iht. klubbens gældende regler. Der opkræves et depositum på 1.000 kr. pr. boks. For at opstalde en hest eller pony skal man være medlem af klubben.

Den enkelte hesteejer har pligt til at påtage sig staldvagt efter tur i weekender og på helligdage. Ejeren står selv for udmugningen (mindst én gang om ugen) samt ud- og indlukning i weekenderne og på helligdage. Alle hverdage bliver hestene passet af lønnet staldpersonale.
 
Kontakt vedr. opstaldning: Vivi Haxhøg Skov, tlf. 20 89 06 83 eller mail: iv 333@msn.com

 

Opstaldning af hest / pony på TURK

Har du en hest opstaldet, er klubben forpligtet til at

  • stille boks og dertil hørende sadel- og strigletøjsplads til rådighed
  • passe og pleje hesten fagligt korrekt i hverdagene (uden strigling)
  •  fodre hesten fagligt korrekt
  • tilkalde dyrlæge og underrette ejeren i tilfælde af, at hesten bliver syg
  • sørge for at hesten kommer på fold i hverdagene
  • påtage sig det erstatningsansvar, klubben efter lovgivningen har for skader, som hesten måtte forvolde under opstaldning

Hesteejeren er forpligtet til at

  • holde hesten ansvarsforsikret
  • holde hesten fagligt korrekt beskåret og beslået
  • holde hesten vaccineret for egen regning
  • afholde udgifter i forbindelse med fælles gødningsprøver og ormekur
  • overholde ordensreglerne
  • muge ud mindst én gang om ugen
  • sørge for at hesten kommer på fold i weekenderne
  • påtage sig det erstatningsansvar, ejeren efter lovgivningen har for skader, som hesten måtte forvolde
  • påtage sig staldvagter efter tur i weekender og på helligdage
  • give en hånd med i stalden efter behov og hjælpe til når der er arrangeret arbejdsdage

Klubben er ikke forpligtet til at

  • påtage sig noget ansvar for hestens evt. sygdom eller hestens liv og førlighed,
    herunder skrammer, som hesten måtte pådrage sig under opstaldningen
  • afholde udgifter vedr. hesten, herunder udgifter til smed, dyrlæge m.v.
  • tegne forsikring, der dækker ejerens heste, sadeltøj eller andet udstyr